Trin 1

Hvad er Kryptovaluta?

Scroll ned og find svaret

Decentralisering

Decentraliseret i stedet for centraliseret​

Det mest unikke og revolutionerende ved kryptovaluta er formentligt det faktum, at mange kryptovalutaer er decentraliserede. Det betyder at valutaen ikke er centralt styret af stater, banker eller andre institutioner, som de konventionelle/alment kendte valutaer er, (også kaldet
fiat-valuta Et egentligt værdiløst ombytningsmiddel, der pga. af lovgivning anvendes som penge og normalt udstedes af private banker. Fiat-valutaer er f.eks. den amerikanske dollar, den danske krone og de fleste andre konventionelle valutaer.
). Med andre ord er en decentraliseret kryptovaluta ikke direkte styret af individer, der kan godkende/nægte overførelser, udstede valutaen eller på anden vis direkte manipulere den og dens værdi.

Den første kryptovaluta, Bitcoin

Den første og mest velkendte kryptovaluta, Bitcoin, kan anvendes som eksempel. Bitcoin er styret af en kode. Denne kode er
open source En type computersoftware/-kode, der giver enhver rettighed til at studere og distribuere den til enhver med hvilket som helst formål.
, hvilket betyder at den er frit tilgængelig, så enhver med interesse kan læse den. Da Bitcoin er skabt via
blockchain-teknologien En teknologi, der fungerer som en slags voksende liste af data, kaldet blokke, der er knyttet ved hjælp af kryptografi. Denne liste af data er opbygget på en måde, så det er umuligt at ændre den. Blev opfundet i 2008 af Satoshi Nakamoto (grundlægger af Bitcoin).
, så kan den fundamentale kode ikke ændres eller hackes. Derfor kan man til enhver tid vide præcis hvordan Bitcoin fungerer, uden at det er muligt at manipulere den direkte gennem magtforhold, politik eller tekniske kundskaber.

Decentraliserede netværk

Der findes mange forskellige måder hvorpå kryptovalutaer og deres netværk er decentraliserede. I Bitcoins tilfælde er det ved hjælp af opbygningen kaldet proof of work. Kort fortalt består denne opbygning af de såkaldte
miners Computere der konstant verificerer og behandler transaktioner, og som et incitament bliver de belønnet med kryptovaluta fra transaktionsgebyrer og/eller nyskabt kryptovaluta. (De, der ejer computerne kaldes også miners).
, der opretholder netværket. Det er en slags servere, som behandler/verificerer Bitcoin-transaktioner, så det er muligt at overføre Bitcoins på netværket. Enhver person i verden med en internetforbindelse kan tilslutte en computer til dette netværk og blive en
miner Computere der konstant verificerer og behandler transaktioner, og som et incitament bliver de belønnet med kryptovaluta fra transaktionsgebyrer og/eller nyskabt kryptovaluta. (De, der ejer computerne kaldes også miners).
. Derved er der ikke en central server, som kører netværket, men små og større
miners Computere der konstant verificerer og behandler transaktioner, og som et incitament bliver de belønnet med kryptovaluta fra transaktionsgebyrer og/eller nyskabt kryptovaluta. (De, der ejer computerne kaldes også miners).
/servere overalt i verden.
NB
Der findes også kryptovalutaer, der ikke er 100% decentraliserede. Disse kryptovalutaer er i stedet skabt med henblik på anderledes egenskaber.

Pengeskabelse

Inflation i fiat-valuta

Der har næsten altid været en konstant
inflation En vedvarende stigning i det generelle prisniveau på varer og tjenester i en økonomi over en periode. Når det generelle prisniveau stiger, sker der en reduktion i købekraften pr. valutaenhed.
i
fiat-valuta Et egentligt værdiløst ombytningsmiddel, der pga. af lovgivning anvendes som penge og normalt udstedes af private banker. Fiat-valutaer er f.eks. den amerikanske dollar, den danske krone og de fleste andre konventionelle valutaer.
. Det gør, at priserne stiger, fordi valutaen taber sin købekraft. Til venstre kan man se en graf over den amerikanske dollars købekraft over tid som et eksempel. I løbet af 100 år er den faldet til 4,25% af sin oprindelige købekraft. (3,87% i 2019).
Den amerikanske dollars købekraft siden 1913
I moderne tid sker
inflation En vedvarende stigning i det generelle prisniveau på varer og tjenester i en økonomi over en periode. Når det generelle prisniveau stiger, sker der en reduktion i købekraften pr. valutaenhed.
primært ved, at de private banker konstant skaber nye penge, der bliver sat i omløb i samfundet. Hver gang man tager et banklån, så er det nye penge banken skaber. Det er primært banker og spekulanter, der tjener på denne pengeskabelse på bekostning af de gennemsnitlige borgeres økonomi, især den lavere klasse. De private bankers pengeskabelse er også en af hovedårsagerne til, at økonomiske bobler og kriser sker i moderne tid.

Kryptovaluta er styret af kode

Da kryptovalutaer som udgangspunkt er decentraliserede, så er det alene en kode der styrer pengeskabelsen.

Tager man Bitcoin som eksempel, så sørger Bitcoins kode for, at der aldrig kan eksistere mere end 21 millioner Bitcoins. I øjeblikket eksisterer der ca. 18 millioner Bitcoins, (85% af de 21). De nye Bitcoins bliver skabt i en fast rate, der bliver halveret ca. hver 4. år. (Tidspunktet for halveringen, kaldet en
halving Når udbyttet til miners, der udbetales i nyskabt kryptovaluta (f.eks. Bitcoin) halveres. Med Bitcoin er det sket 3 gange før. I 2012, 2016 og 2020. Disse forsyningshalveringer efterfølges normalvis af stigende priser.
, afhænger af aktivitetsniveauet på netværket).

Det vil sige at skabelsen/udbuddet af nye Bitcoins bliver mindre og mindre med tiden, indtil der ikke bliver skabt flere. Dem der modtager (og tjener på) de nyskabte Bitcoins er de såkaldte
miners Computere der konstant verificerer og behandler transaktioner, og som et incitament bliver de belønnet med kryptovaluta fra transaktionsgebyrer og/eller nyskabt kryptovaluta. (De, der ejer computerne kaldes også miners).
. Det er dem, der sætter elektricitet og
hardware De fysiske dele af digital elektronik. Digital elektronik består af software (data) og hardware (fysiske komponenter).
til rådighed, for at Bitcoin netværket kan fungere.

Stigende købekraft i stedet for faldende

Denne opsætning sørger for, at Bitcoins købekraft stiger over tid, da udbuddet falder (pga.
halvings Når udbyttet til miners, der udbetales i nyskabt kryptovaluta (f.eks. Bitcoin) halveres. Med Bitcoin er det sket 3 gange før. I 2012, 2016 og 2020. Disse forsyningshalveringer efterfølges normalvis af stigende priser.
), imens at efterspørgslen stiger, (pga. den vedvarende stigende interesse og adoption). Med andre ord betyder dette, at Bitcoins værdi og købekraft udelukkende vil være stigende på længere sigt, hvis efterspørgslen fortsætter. Andre kryptovalutaer har også mekanismer, der kontrollerer pengeskabelsen, hvor nogle endda har faldende antal valutaenheder over tid.

Effektive og billige overførlser

Direkte overførsler

Når man overfører kryptovaluta sker det efter ”peer to peer”-princippet. Det betyder, at man overfører direkte til modtageren i stedet for at anvende et mellemled (f.eks. en bank). Det gør processen langt mere effektiv og billig.

Tidspunkt og afstand er ubetydeligt​

Med kryptovaluta har tidspunktet og den geografiske afstand mellem afsender og modtager ingen betydning for transaktionens pris og hastighed, som er en direkte kontrast til de transaktionstyper vi hyppigst anvender i dag.
Peer to Peer

​​Almindelige transaktioner er langsomme og dyre

F.eks. kan bankoverførelser og andre lignende services tage op til flere dage og koste mange penge i synlige og skjulte gebyrer og provisionssatser. Især når der er tale om udenlandsoverførelser. Hvis ikke gebyret havner direkte hos afsenderen/forbrugeren ved en transaktion, så havner gebyret hos modtageren (f.eks. en virksomhed), der derfor hæver prisen for forbrugeren. Det sker f.eks. når man betaler med de fleste betalingskort eller mobilbetalingssystemer. Man tror ikke, at man betaler nogen gebyrer, men det er fordi, at virksomheden betaler og derefter videregiver regningen til forbrugeren gennem højere priser.

Kryptovaluta er mere effektivt

Ved overførsel af kryptovaluta afhænger prisen og hastigheden kun af kryptovalutaens kode og servere. Det betyder at en overførsel som regel tager fra få millisekunder til få minutter overalt i verden. Prisniveauet for en overførsel er som regel et sted mellem helt gratis og få øre.

Selvom Bitcoin i øjeblikket er blandt de dyreste kryptovalutaer at foretage overførelser med, så er omkostningerne stadig minimale sammenlignet med traditionelle systemer. Især når det gælder større beløber. Disse små omkostninger/transaktionsgebyrer er belønning til netværkets
miners Computere der konstant verificerer og behandler transaktioner, og som et incitament bliver de belønnet med kryptovaluta fra transaktionsgebyrer og/eller nyskabt kryptovaluta. (De, der ejer computerne kaldes også miners).
.

Mere end bare valuta

Decentraliserede produkter

Kryptovaluta har ikke kun introduceret de første decentraliserede valutaer, men også de første decentraliserede finansprodukter, også kaldet DeFi (Decentralized Finance), og de første decentraliserede applikationer, kaldet Dapps. Disse produkter udvikles på et decentraliseret netværk, som understøtter
smart contracts En digital kontrakt, som gennemføres automatisk, (f.eks. en transaktion), hvis bestemte betingelser er mødt.
. Det mest velkendte netværk til dette formål er Ethereum, som samtidigt er tilknyttet verdens næststørste kryptovaluta målt på
markedsværdi Samlede eksisterende antal af et aktiv ganget med aktivets værdi. (Også kaldet markedskapitalisering).
.

Eksempler på DeFi-produkter og Dapps

DeFi-produkter og Dapps kan være platforme, hvor du kan låne/udlåne penge, f.eks. på Maker eller Compound, decentraliserede handelsplatforme som dYdX eller Synthetix, de populære
DEXes Decentraliserede børser.
som Uniswap eller Kyber Network, handelsprotokoller som TokenSets, decentraliserede spil og meget mere.
NB
Ønsker du at anvende DeFi anbefales det at opsøge yderligere information. Der findes bl.a. mange gode engelsksprogede guides på YouTube.

Fordelene ved DeFi og Dapps

Fordelene ved DeFi og Dapps er, at de er open source og styret af et fællesskab af brugere og udviklere i stedet for en bagvedliggende bank eller virksomhed. Det giver en maksimal gennemsigtighed og gør endda produkterne demokratiske, hvor man som bruger er den eneste, der har kontrol og ansvar over sine penge/aktiver.

Det betyder, at hvis du eksempelvis skal betale renter eller gebyrer, så går pengene kun til andre brugere eller udviklere, der anvender platformen ligesom dig. F.eks. når du låner penge på en DeFi platform, så låner du penge fra en pulje, som andre brugere har indsat penge i. Som låntager betaler du derfor renter, direkte til de der udlåner deres penge gennem puljen, uden noget fordyrende mellemled. Omvendt kan du selv tjene penge på at udlåne dine egne penge. Gebyrer kan også forekomme, men ligesom med alt andet er det kun muligt, hvis fællesskabet beslutter det. Det kan f.eks. være små gebyrer, der skal gå til de, der bidrager til udviklingen af platformen, som incitament for deres arbejde.

Kort sagt skaber DeFi og Dapps nogle mere retfærdige, effektive og billige løsninger, da enhver person har de samme rettigheder og muligheder for indflydelse og enhver kan deltage i udviklingen, samtidigt med at en masse fordyrende unødvendige led fjernes.

Mange flere muligheder

Man skal dog huske på at DeFi og Dapps kun er i sin begyndelse, da det kun har eksisteret de seneste par år. Derfor anser mange det for at have et meget større potentiale i fremtiden med store investeringsmæssige afkast på både kort og lang sigt.

Udover valuta, DeFi og Dapps findes der også massevis af andre måder hvorpå kryptovaluta og
blockchain-teknologi En teknologi, der fungerer som en slags voksende liste af data, kaldet blokke, der er knyttet ved hjælp af kryptografi. Denne liste af data er opbygget på en måde, så det er umuligt at ændre den. Blev opfundet i 2008 af Satoshi Nakamoto (grundlægger af Bitcoin).
bliver anvendt. De mange øvrige eksempler bliver dog ikke inkluderet i denne guide.
2 in a circle

Hvorfor investere i kryptovaluta?

Letforståelig forklaring af de centrale årsager til, at kryptovaluta er en formidabel investering
Copyright © 2020 Into The Coins
Email: support@intothecoins.com

Oplysningerne heri er kun til informationsformål.
Intet heri skal opfattes som direkte økonomisk rådgivning.
Tag disse oplysninger og opsøg yderligere information selv.
Følg os på Facebook

Hvad er
kryptovaluta?

Decentralisering

Decentraliseret i stedet for centraliseret​

Det mest unikke og revolutionerende ved kryptovaluta er formentligt det faktum, at mange kryptovalutaer er decentraliserede. Det betyder at valutaen ikke er centralt styret af stater, banker eller andre institutioner, som de konventionelle/alment kendte valutaer er, (også kaldet fiat-valuta[1]). Med andre ord er en decentraliseret kryptovaluta ikke direkte styret af individer, der kan godkende/nægte overførelser, udstede valutaen eller på anden vis direkte manipulere den og dens værdi.

Den første kryptovaluta, Bitcoin

Den første og mest velkendte kryptovaluta, Bitcoin, kan anvendes som eksempel. Bitcoin er styret af en kode. Denne kode er open source[2], hvilket betyder at den er frit tilgængelig, så enhver med interesse kan læse den. Da Bitcoin er skabt via blockchain-teknologien[3], så kan den fundamentale kode ikke ændres eller hackes. Derfor kan man til enhver tid vide præcis hvordan Bitcoin fungerer, uden at det er muligt at manipulere den direkte gennem magtforhold, politik eller tekniske kundskaber.

Decentraliserede netværk

Der findes mange forskellige måder hvorpå kryptovalutaer og deres netværk er decentraliserede. I Bitcoins tilfælde er det ved hjælp af opbygningen kaldet proof of work. Kort fortalt består denne opbygning af de såkaldte miners[4], der opretholder netværket. Det er en slags servere, som behandler/verificerer Bitcoin-transaktioner, så det er muligt at overføre Bitcoins på netværket. Enhver person i verden med en internetforbindelse kan tilslutte en computer til dette netværk og blive en miner[4]. Derved er der ikke en central server, som kører netværket, men små og større miners[4]/servere overalt i verden.
NB
Der findes også kryptovalutaer, der ikke er 100% decentraliserede. Disse kryptovalutaer er i stedet skabt med henblik på anderledes egenskaber.

Pengeskabelse

Inflation i fiat-valuta

Der har næsten altid været en konstant inflation[5] i fiat-valuta[1]. Det gør, at priserne stiger, fordi valutaen taber sin købekraft. Nedenfor kan man se en graf over den amerikanske dollars købekraft over tid som et eksempel. I løbet af 100 år er den faldet til 4,25% af sin oprindelige købekraft. (3,87% i 2019). Grafen for danske kroner er ikke meget anderledes.
Den amerikanske dollars købekraft siden 1913
I moderne tid sker inflation[5] primært ved, at de private banker konstant skaber nye penge, der bliver sat i omløb i samfundet. Hver gang man tager et banklån, så er det nye penge banken skaber. Det er primært banker og spekulanter, der tjener på denne pengeskabelse på bekostning af de gennemsnitlige borgeres økonomi, især den lavere klasse. De private bankers pengeskabelse er også en af hovedårsagerne til, at økonomiske bobler og kriser sker i moderne tid.

Kryptovaluta er styret af kode

Da kryptovalutaer som udgangspunkt er decentraliserede, så er det alene en kode der styrer pengeskabelsen.

Tager man Bitcoin som eksempel, så sørger Bitcoins kode for, at der aldrig kan eksistere mere end 21 millioner Bitcoins. I øjeblikket eksisterer der ca. 18 millioner Bitcoins, (85% af de 21). De nye Bitcoins bliver skabt i en fast rate, der bliver halveret ca. hver 4. år. (Tidspunktet for halveringen, kaldet en halving[6], afhænger af aktivitetsniveauet på netværket).

Det vil sige at skabelsen/udbuddet af nye Bitcoins bliver mindre og mindre med tiden, indtil der ikke bliver skabt flere. Dem der modtager (og tjener på) de nyskabte Bitcoins er de såkaldte miners[4]. Det er dem, der sætter elektricitet og hardware[7] til rådighed, for at Bitcoin netværket kan fungere.

Stigende købekraft i stedet for faldende

Denne opsætning sørger for, at Bitcoins købekraft stiger over tid, da udbuddet falder (pga. halvings[6]), imens at efterspørgslen stiger, (pga. den vedvarende stigende interesse og adoption). Med andre ord betyder dette, at Bitcoins værdi og købekraft udelukkende vil være stigende på længere sigt, hvis efterspørgslen fortsætter. Andre kryptovalutaer har også mekanismer, der kontrollerer pengeskabelsen, hvor nogle endda har faldende antal valutaenheder over tid.
En logaritmisk graf af Bitcoins pris fra 2012 til 2020

Effektive og billige overførelser

Når man overfører kryptovaluta sker det efter ”peer to peer”-princippet. Det betyder, at man overfører direkte til modtageren i stedet for at anvende et mellemled (f.eks. en bank). Det gør processen langt mere effektiv og billig.

Tidspunkt og afstand er ubetydeligt​

Med kryptovaluta har tidspunktet og den geografiske afstand mellem afsender og modtager ingen betydning for transaktionens pris og hastighed, som er en direkte kontrast til de transaktionstyper vi hyppigst anvender i dag.

​​Almindelige transaktioner er langsomme og dyre

F.eks. kan bankoverførelser og andre lignende services tage op til flere dage og koste mange penge i synlige og skjulte gebyrer og provisionssatser. Især når der er tale om udenlandsoverførelser. Hvis ikke gebyret havner direkte hos afsenderen/forbrugeren ved en transaktion, så havner gebyret hos modtageren (f.eks. en virksomhed), der derfor hæver prisen for forbrugeren. Det sker f.eks. når man betaler med de fleste betalingskort eller mobilbetalingssystemer. Man tror ikke, at man betaler nogen gebyrer, men det er fordi, at virksomheden betaler og derefter videregiver regningen til forbrugeren gennem højere priser.

Kryptovaluta er mere effektivt

Ved overførsel af kryptovaluta afhænger prisen og hastigheden kun af kryptovalutaens kode og servere. Det betyder at en overførsel som regel tager fra få millisekunder til få minutter overalt i verden. Prisniveauet for en overførsel er som regel et sted mellem helt gratis og få øre.

Selvom Bitcoin i øjeblikket er blandt de dyreste kryptovalutaer at foretage overførelser med, så er omkostningerne stadig minimale sammenlignet med traditionelle systemer. Især når det gælder større beløber. Disse små omkostninger/transaktionsgebyrer er belønning til netværkets miners[4].

Mere end bare valuta

Decentraliserede produkter

Kryptovaluta har ikke kun introduceret de første decentraliserede valutaer, men også de første decentraliserede finansprodukter, også kaldet DeFi (Decentralized Finance), og de første decentraliserede applikationer, kaldet Dapps. Disse produkter udvikles på et decentraliseret netværk, som understøtter smart contracts[8]. Det mest velkendte netværk til dette formål er Ethereum, som samtidigt er tilknyttet verdens næststørste kryptovaluta målt på markedsværdi[9].

Eksempler på DeFi-produkter og Dapps

DeFi-produkter og Dapps kan være platforme, hvor du kan låne/udlåne penge, f.eks. på Maker eller Compound, decentraliserede handelsplatforme som dYdX eller Synthetix, de populære DEXes[10] som Uniswap eller Kyber Network, handelsprotokoller som TokenSets, decentraliserede spil og meget mere.
NB
Ønsker du at anvende DeFi anbefales det at opsøge yderligere information. Der findes bl.a. mange gode engelsksprogede guides på YouTube.

Fordelene ved DeFi og Dapps

Fordelene ved DeFi og Dapps er, at de er open source og styret af et fællesskab af brugere og udviklere i stedet for en bagvedliggende bank eller virksomhed. Det giver en maksimal gennemsigtighed og gør endda produkterne demokratiske, hvor man som bruger er den eneste, der har kontrol og ansvar over sine penge/aktiver.

Det betyder, at hvis du eksempelvis skal betale renter eller gebyrer, så går pengene kun til andre brugere eller udviklere, der anvender platformen ligesom dig. F.eks. når du låner penge på en DeFi platform, så låner du penge fra en pulje, som andre brugere har indsat penge i. Som låntager betaler du derfor renter, direkte til de der udlåner deres penge gennem puljen, uden noget fordyrende mellemled. Omvendt kan du selv tjene penge på at udlåne dine egne penge. Gebyrer kan også forekomme, men ligesom med alt andet er det kun muligt, hvis fællesskabet beslutter det. Det kan f.eks. være små gebyrer, der skal gå til de, der bidrager til udviklingen af platformen, som incitament for deres arbejde.

Kort sagt skaber DeFi og Dapps nogle mere retfærdige, effektive og billige løsninger, da enhver person har de samme rettigheder og muligheder for indflydelse og enhver kan deltage i udviklingen, samtidigt med at en masse fordyrende unødvendige led fjernes.

Mange flere muligheder

Man skal dog huske på at DeFi og Dapps kun er i sin begyndelse, da det kun har eksisteret de seneste par år. Derfor anser mange det for at have et meget større potentiale i fremtiden med store investeringsmæssige afkast på både kort og lang sigt.

Udover valuta, DeFi og Dapps findes der også massevis af andre måder hvorpå kryptovaluta og blockchain-teknologi[3] bliver anvendt. De mange øvrige eksempler bliver dog ikke inkluderet i denne guide.
Ordforklaringer
[1]fiat-valuta
Et egentligt værdiløst ombytningsmiddel, der pga. af lovgivning anvendes som penge og normalt udstedes af private banker. Fiat-valutaer er f.eks. den amerikanske dollar, den danske krone og de fleste andre konventionelle valutaer.
[2]open source
En type computersoftware/-kode, der giver enhver rettighed til at studere og distribuere den til enhver med hvilket som helst formål.
[3]blockchain-teknologi
En teknologi, der fungerer som en slags voksende liste af data, kaldet blokke, der er knyttet ved hjælp af kryptografi. Denne liste af data er opbygget på en måde, så det er umuligt at ændre den. Blev opfundet i 2008 af Satoshi Nakamoto (grundlægger af Bitcoin).
[4]miner
Computere der konstant verificerer og behandler transaktioner, og som et incitament bliver de belønnet med kryptovaluta fra transaktionsgebyrer og/eller nyskabt kryptovaluta. (De, der ejer computerne kaldes også miners).
[5]inflation
En vedvarende stigning i det generelle prisniveau på varer og tjenester i en økonomi over en periode. Når det generelle prisniveau stiger, sker der en reduktion i købekraften pr. valutaenhed.
[6]halving
Når udbyttet til miners, der udbetales i nyskabt kryptovaluta (f.eks. Bitcoin) halveres. Med Bitcoin er det sket 3 gange før. I 2012, 2016 og 2020. Disse forsyningshalveringer efterfølges normalvis af stigende priser.
[7]hardware
De fysiske dele af digital elektronik. Digital elektronik består af software (data) og hardware (fysiske komponenter).
[8]smart contract
En digital kontrakt, som gennemføres automatisk, (f.eks. en transaktion), hvis bestemte betingelser er mødt.
[9]markedsværdi
Samlede eksisterende antal af et aktiv ganget med aktivets værdi. (Også kaldet markedskapitalisering).
[10]DEX
Decentraliseret børs.
2 in a circle

Hvorfor investere i kryptovaluta?

Letforståelig forklaring af de centrale årsager til, at kryptovaluta er en formidabel investering
Følg os på Facebook
Copyright © 2020 Into The Coins
Email: support@intothecoins.com

Oplysningerne heri er kun til informationsformål.
Intet heri skal opfattes som direkte økonomisk rådgivning.
Tag disse oplysninger og opsøg yderligere information selv.
Opdateret d. 26.07.2020
Trin 1/3